Bogholder med engagement

Vi søger en bogholder til vores team, der har lyst til en anderledes og ofte hektisk hverdag. Vi har hver især ansvaret for vores egne kunder, så du skal kunne arbejde selvstændigt og være glad for udfordringer. Ofte vil du sidde hos vores kunder som den eneste med regnskabskendskab. Vi forventer derfor, at du tidligere har arbejdet selvstændigt med afslutning af regnskaber og klargøring til revisor. Det vil være en fordel, at du tidligere har haft ansvar for flere regnskaber/virksomheder samtidigt (gerne som revisorassistent). Vi arbejder i mange forskellige økonomisystemer, dog oftest i Navision og E-conomic. Arbejdet udføres hovedsageligt ude hos vores kunder, så du skal have bil og kørekort.

Arbejdsopgaver: Daglig bogføring, fakturering, debitorbogholderi, kreditorbogholderi, momsafstemning og -indberetning, lønbehandling og indberetning heraf til diverse myndigheder, lønrefusion, projektstyring, lagerstyring og klargøring af årsregnskab til kundernes revisorer. Derudover løser vi ofte andre forefaldne opgaver af administrativ karakter for vores kunder.

Salling Bogføring udfører bogholderiopgaver for små og mellemstore virksomheder i Horsens-, Vejle- og Århusområdet. Vi arbejder både ude hos kunderne og på vores eget kontor i Horsens. Vi er i øjeblikket 11 bogholdere i virksomheden. Da vi ikke altid ser meget til hinanden i dagligdagen, prioriterer vi teaterture, restaurantbesøg og andre arrangementer.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi prioriterer hinanden og det gode humør højt. Vi har alle forskellige kompetencer og baggrunde og kan derfor hjælpe hinanden, hvis der måtte opstå spørgsmål. Vi lægger stor vægt på vores værdier: Kvalitet, Glæde, Fleksibilitet og Samarbejde. Stillingen er på 32-37 timer/uge og med tiltrædelse senest 1. maj 2019. Der er ansøgningsfrist mandag den 25.marts pr. mail til tina@sallingbogforing.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

bubblemedia